Walt Disney startede sit tegnefilmstudie i Hollywood i 1923. Disney fandt dog snart ud af, at han var bedre til at få idéer og instruere andre end til selv at tegne. Derfor lagde han blyanterne på hylden og koncentrerede sig om at lede studiets mange nye projekter. Blandt dem kan nævnes verdens første tegnefilm i farver (1937), verdens første lange tegnefilm "Snehvide og de syv små dværge" (1937) og musikfilmen "Fantasia" (1940).
Under Walt Disneys ledelse blev hans selskab det største og mest succesrige tegnefilmstudie. Men det var ikke nok for den kreative mand, så i 1950erne kastede han sig over nye områder som for eksempel spillefilm, naturfilm og TV-serier. Samtidig havde Disney også tid til at udtænke Disneyland.