Joakim von Ands flittige sekretær
Fødselsdag: December 1961 i historien På jagt efter lykkemønten af Carl Barks. Vi får dog først hendes navn at vide i Muskatnøddeturen fra 1962.
Arbejde: Sekretær for Joakim von And. Hun holder styr på hans kalender, passer telefonen, skriver forretningsbreve og så videre. Hun er faktisk så uundværlig, at Joakim forsøger at overtale hende til at springe sin ferie over.
Kæreste: Ingen (hun går for meget op i sit arbejde til at bruge tid på den slags). Hun har dog en enkelt gang været forelsket i Bjørnebandit 176-176. Hun fik ham ligefrem til at blive en lovlydig borger for en tid.
Slægtninge: Ingen kendte. Selv om hun er en and, er hun ikke i familie med Joakim von And.
Adresse: Ukendt, men hun bor nok ikke så langt fra pengetanken, for hun møder altid meget tidligt på arbejde.
Påklædning: Frøken Rappesen har en konservativ tøjstil, som passer til en chefsekretær i et milliardforetagende. Hun går som regel med skjortebluse og nederdel. Håret er samlet i en knold i nakken lige som hos Bedstemor And. Desuden har hun et par briller, som hun både bruger til at læse og se langt med.
Debut i Danmark: 2. juli 1963 i AA&Co. nr. 27/1963.
Andet: Frøken Rappesen har arbejdet for Joakim von And i rigtig mange år. Ifølge AA&Co. nr. 15/1994 blev hun ansat af Joakims søstre Hortensia og Andrea helt tilbage i 1908. I en historie skrevet af amerikaneren Don Rosa har hun fortalt, at hendes fornavn er Emily. Det blev dog sprunget over i den danske oversættelse.
Frøken Rappesen på andre sprog:
Norsk: Frøken Vable
Svensk: Fröken Näbblund
Finsk: Neiti Näpsä
Engelsk: Miss Quackfaster
Tysk: Fräulein Rita Rührig
Fransk: Miss Frappe
Italiensk: Miss Paperett