Guld-Iver Flintesten er verdens næstrigeste and
Fødselsdag: Guld-Iver Flintesten indtræder for første gang i historien “The Second Richest Duck” fra september 1956.
Arbejde: Guld-Iver Flintesten er en finansmand, virksomhedsejer, forretningsmand m.m. På mange måder ligner Guld-Iver Flintesten og Joakim von And hinanden. De er ihvertfald hinandens klare rivaler hvor de ligger i knivskarp konkurrence om at være verdens rigeste mand. Guld-Iver Flintesten må dog nøjes med placeringen som verdens næst rigeste lige efter Joakim von And.
Udseende: Lang frakke og gamacher er Guld- Iver Flintestens hverdagskostume lige som sin rival Joakim von And. Skottehuen er dog en af Guld-Iver Flintesten kendetegn og samtidig hans yndlings hovedbeklædning. Skottehuen er for Guld-Iver Flintesten som høj hatten er for Joakim von And. Det er meget almindeligt for Guld-Iver Flintesten at have fuldskæg og kraftige bakkenbarter.
Bopæl: Guld-Iver Flintesten bor i sin pengetank der ligger i Sydafrika men har også en residens i Andeby.
Debut i Danmark: 17. maj 1960 optræder Guld-Iver Flintesten for første gang i historien “En spændende Dyst” (Anders And & Co. nr. 20-22/1960). I historien bliver Joakim von And for første gang udfordret som verdens rigeste and. Guld-Iver Flintesten er and’en der på ufine metoder er udfordreren. Guld-Iver Flintesten er oprindeligt en opfindelse af Carl Barks som ønskede en figur der kunne give Joakim von And modspil.
Andet: Guld-Iver Flintesten er nok en dygtig forretningsmand, men han har desværre en meget dårlig moral. Derfor viger Guld-Iver Flintesten ikke tilbage for at snyde og bedrage, når han ikke kan klare sig med ærlige midler.
Nogle gange lejer Guld-Iver Flintesten ligefrem Bjørnebanden til at gøre sit beskidte arbejde.
Guld-Iver Flintesten blev opfundet af Carl Barks, som ønskede at lave nogle spændende historier, hvor Joakim von And mødte én, der var (næsten) lige så rig og udspekuleret som han selv. Guld-Iver Flintesten er dog mere mørk end Joakim von And. Han mangler Joakim von Ands gavmildhed og medfølelse.
Guld-Iver Flintesten på andre sprog:
Norsk: Gulbrand Gråstein
Svensk: Guld-Ivar Flinthjärta
Finsk: Kulta-Ino Pii
Engelsk: Flintheart Glomgold,
Tysk: Mac Moneysac
Fransk: Archibald Gripsou
Italiensk: Cuordipietra Famedoro
Portugisisk: Pão-Duro MacMônei