Grønspættebogen er et uundværligt hjælpemiddel for alle Grønspætter. Det er en opslagsbog, som giver svar på næsten alle spørgsmål.
Grønspættebevægelsen blev opfundet af Carl Barks i 1951. Men i begyndelsen havde de ingen Grønspættebog (eller måske havde de ikke brug for at slå op i den), for den optræder først 4 år senere. Det skete i historien “De vises sten”, hvor bogen viser ænderne vej gennem en gammel labyrint på Kreta.
Grønspættebogen er en fantastisk bog. Ligesom i en spejderhåndbog kan man finde mange nyttige oplysninger om, hvordan man klarer sig i naturen. Det kan for eksempel være, hvordan man redder en uheldig onkel op af kviksand, eller hvordan man får en arrig skildpadde til at give slip, når den har bidt sig fast i hans næb (AA&Co. nr. 16/1956).
Men den indeholder også oplysninger om geografi, historie, astronomi, fysik og meget, meget mere. Der er sågar et afsnit med titlen “Hekseri, sort magi, tryllekunster, kogleri, besværgelser, sortekunst, onde øjne m.v.”. Her står der blandt andet, at hvis man har fået en tryllevæske på sig, forsvinder virkningen, når man vasker sig med vand og sæbe (AA&Co. nr. 31/1976).
Mange af oplysningerne i Grønspættebogen stammer fra det sagnomspundne bibliotek, som lå i Alexandria i Ægypten. Da det brændte i år 643, forsvandt tusindvis af uerstattelige dokumenter. Men inden da var de heldigvis blevet skrevet af, og afskrifterne havnede mange århundreder senere i Grønspættebogen. Hvis du vil læse mere om, hvordan det gik til, skal du se i Don Rosas historie “Det forsvundne bibliotek” (tillæg til AA&Co. nr. 42/1993)
Det kunne være spændende at tage et kig i Grønspættebogen. Men desværre: Før man får lov til det, skal man blive optaget i sin lokale Grønspættetrop, for alle har lovet, at de ikke vil lade andre læse i den.
